Bræv frá Absalon á Trøllanesi til næming
Absalon Guttormsen
(5. mai 1830 – 11. juli 1902) var bóndi í Útistovu á Trøllanesi. Hann var sjálvlærdur lærari í Kalsoynni 1875 – 1893.
Hann skrivaði hetta bræv til ein næming:
(brævhøvd við)
(Absalon Guttormsen)
(Færøerne)
Du ved vel, min kjære Ven, at Afholdsagen er mig en Hjertesag, en Livssag. Det er som følge deraf min Livsopgave, mit Livsmaal at vinde Hjerter for Afholdsforeningerne, og det er det eneste, jeg synes, det er værdt for mig at leve for, se saa kan du nok begribe: hvorledes det er mig en Hjertens Glæde hvergang jeg vinder et Menneskehjerte til Foreningerne, og at naar der gaar en længere Tid hen uden at vinde nogen, er jeg næsten ikke istand at leve.
Johannes Sandøe har, som du vel ved, nyligt sluttet sig til os, det giver mig ikke saa liden Livskraft.
Vil du saa sige: ja men jeg forstaar ikke, hvorfor det er blevet dig en saadan Hjertesag – en saadan Livssag, saa skal jeg svare dig: fordi den har reddet mig fra timelig og evig Fordervelse. Havde Afholdsforeningen gerne ikke strakt sine kjærlige Arme ud efter mig, so vær (Eg ivist ikki um tæ ) myn Kroppir, fire in nu, komin attiry tæhan kom av – og myn Sjel í Helviti.
(so var (eg ivist ikki um tað) mín kroppur - fyrr enn nú - komin aftur í tað, hann kom av – og mín sál í Helviti.)
Så kan Du nok forstå det, hvorfor jeg så gerne vil strække mina Arme ud efter ørum, og at eg følir dette fire myna Plikt at vidna dette for dig.
Jeg har nu været 25 Aar y Forenindjene og kan vidne, at y henni er godt at være.
Kunde jeg vundet dig saa, at du af Hjertet traadte ind vor Forening, er min Glæde fuldkommen.
Sluttelig beder jeg dig om at du vil gjemme dette Brev, ikke kaste det eller reka det bort – du kunde senere være anderledes sindet end nu, og saa kunde dette været en Hjælp.
I Din alder syntes jeg heller ikke saa godt om det. Desverre jeg biede med at indgaa i Foreningerne indtil jeg var nok en 30 Aar gammel, men vilde jeg da givet meget til at skulle have gjort det før. Dog Tak være Gud det gik endda.
Mygledal den 8 Februar 1887
Din Lærer og Ven Absalon Guttormsen
(Fingið frá Josvein Østerø 5.11.07, sum nevndi, at brævið var komið frá einum presti úr Danmark).
(5. mai 1830 – 11. juli 1902) var bóndi í Útistovu á Trøllanesi. Hann var sjálvlærdur lærari í Kalsoynni 1875 – 1893.
Hann skrivaði hetta bræv til ein næming:
(brævhøvd við)
(Absalon Guttormsen)
(Færøerne)
Du ved vel, min kjære Ven, at Afholdsagen er mig en Hjertesag, en Livssag. Det er som følge deraf min Livsopgave, mit Livsmaal at vinde Hjerter for Afholdsforeningerne, og det er det eneste, jeg synes, det er værdt for mig at leve for, se saa kan du nok begribe: hvorledes det er mig en Hjertens Glæde hvergang jeg vinder et Menneskehjerte til Foreningerne, og at naar der gaar en længere Tid hen uden at vinde nogen, er jeg næsten ikke istand at leve.
Johannes Sandøe har, som du vel ved, nyligt sluttet sig til os, det giver mig ikke saa liden Livskraft.
Vil du saa sige: ja men jeg forstaar ikke, hvorfor det er blevet dig en saadan Hjertesag – en saadan Livssag, saa skal jeg svare dig: fordi den har reddet mig fra timelig og evig Fordervelse. Havde Afholdsforeningen gerne ikke strakt sine kjærlige Arme ud efter mig, so vær (Eg ivist ikki um tæ ) myn Kroppir, fire in nu, komin attiry tæhan kom av – og myn Sjel í Helviti.
(so var (eg ivist ikki um tað) mín kroppur - fyrr enn nú - komin aftur í tað, hann kom av – og mín sál í Helviti.)
Så kan Du nok forstå det, hvorfor jeg så gerne vil strække mina Arme ud efter ørum, og at eg følir dette fire myna Plikt at vidna dette for dig.
Jeg har nu været 25 Aar y Forenindjene og kan vidne, at y henni er godt at være.
Kunde jeg vundet dig saa, at du af Hjertet traadte ind vor Forening, er min Glæde fuldkommen.
Sluttelig beder jeg dig om at du vil gjemme dette Brev, ikke kaste det eller reka det bort – du kunde senere være anderledes sindet end nu, og saa kunde dette været en Hjælp.
I Din alder syntes jeg heller ikke saa godt om det. Desverre jeg biede med at indgaa i Foreningerne indtil jeg var nok en 30 Aar gammel, men vilde jeg da givet meget til at skulle have gjort det før. Dog Tak være Gud det gik endda.
Mygledal den 8 Februar 1887
Din Lærer og Ven Absalon Guttormsen
(Fingið frá Josvein Østerø 5.11.07, sum nevndi, at brævið var komið frá einum presti úr Danmark).
Niðanfyri kanst tú heinta kopi av brævinum, sum pdf-fílu.